Den samme companion kan føles kedelig i én samtale og levende i den næste, og forskellen er som regel de første to beskeder. Den her guide handler om de beskeder.
Hvorfor åbninger fejler
En sprogmodel forudsiger, hvad der kommer næste gang, ud fra alt, der allerede står i samtalen. Mekanismen står i hvordan en AI-companion skriver sit svar. Det har tre praktiske konsekvenser.
- Den spejler længden. En besked på én linje får et kort svar, et afsnit får et afsnit.
- Den spejler stilen. Skriv i nutid med små fysiske detaljer, og det gør den også. Skriv »hej vil du rp«, og den matcher det.
- Den fylder huller med den mest gennemsnitlige mulighed. Hvis du ikke siger, hvor eller hvornår, vælger den det mest almindelige miljø i sin træning, og derfor starter så mange scener på en café.
Så løsningen er ikke en magisk sætning. Det er at give modellen nok af en historie til at fortsætte.
De fire dele af en scene
En scene, modellen kan følge, har brug for alle fire. Én sætning hver er nok.
Miljø - hvor og hvornår, med en eller to konkrete detaljer. Ikke »en by«, men »et natmarked i regnen, boderne pakker sammen«.
Situation - hvad der netop er sket, eller hvad der står på spil. En scene har brug for en grund til at eksistere.
Roller - hvem du er, hvem karakteren er i denne scene, og hvad hver af jer ved. Her siger du også, at du kun spiller din egen karakter.
Retning - hvad du vil have næste gang: tonen, tempoet, hvor scenen er på vej hen, og eventuelle grænser.
Svage og stærke åbninger
| Svag | Stærk |
|---|---|
| »Lad os tage på date.« | »Fredag aften, en lille italiensk restaurant, du valgte, fordi den var rolig. Den er ikke rolig: der er en fødselsdagsfest ved nabobordet. Jeg kommer ti minutter for sent, drivvåd. Undskyld. Bussen brød sammen. Du ser i øvrigt fantastisk ud.« |
| »Vær min kæreste på en tur.« | »Dag tre af vores roadtrip langs kysten. Bilens aircondition døde for en time siden, og vi har skændtes, halvt for sjov, om hvis idé det her var. Jeg kører ind på en tankstation. Du spiller dig selv, jeg spiller kun mig. Hold det let og drillende.« |
| »Fantasy-rollespil, tak.« | »En grænseby aftenen før en festival. Du er healeren, der lappede mig sammen i morges, jeg er en kurer, der ikke kan betale dig. Du har ikke besluttet, om du stoler på mig. Slow burn: lad spændingen bygge op over flere scener.« |
De stærke versioner er ikke længere for længdens skyld. Hver af dem besvarer de fire spørgsmål, og hver slutter på noget, karakteren kan reagere på.
Styring, når scenen er i gang
Noter uden for rollen. Næsten alle modeller forstår en kort note i parentes som en besked til forfatteren, ikke til karakteren: (OOC: sæt tempoet ned, mere dialog, mindre beskrivelse.) Hold dem korte, og sæt dem til sidst i din tur.
Tidsspring. En linje som [To timer senere, tilbage i lejligheden.] får en gået i stå-scene videre mere pålideligt end at bede karakteren skifte emne.
Generér igen og redigér. Hvis et svar går galt, så generér det igen eller redigér det frem for at diskutere med det i chatten. Alt, der bliver i historikken, bliver et eksempel, modellen følger senere.
Beskriv, hvad du vil have, ikke hvad du ikke vil. »Hun svarer i korte, tørre sætninger« virker som regel bedre end »vær ikke så ordrig«. At nævne det uønskede lægger det ind i den tekst, modellen fortsætter.
Én instruktion ad gangen. Ti regler i én besked bliver middelt til ingen. Ret det vigtigste først, så det næste.
Sådan holder du en lang scene sammen
Langt rollespil vokser til sidst ud over det, modellen kan genlæse hver tur, og tidlige detaljer falder ud, den samme grænse som beskrevet i hvordan hukommelsen i AI-companions virker. To vaner hjælper:
- Opsummér en gang imellem. En OOC-opsummering på tre linjer, med hvor I er, hvad der er sket, og hvad der betyder noget, lægger det væsentlige tilbage i syne.
- Brug hukommelses- eller notefeltet til fakta, der aldrig må drive: navne, relationer, skader, løfter.
Hvis karakteren modsiger sig selv alligevel, ignorerer den dig ikke. Den har fundet på en detalje for at udfylde et hul, se hvorfor AI-companions opfinder minder. Ret det kort, og gå videre.
Hvor karakterarket passer ind
Scene-prompter virker oven på karakterens permanente beskrivelse. Hvis det samme problem dukker op i hver scene, for formel, for ivrig, altid det samme kælenavn, så ret det i karakteren, ikke scene for scene. Vores guide til karakterbyggeren dækker, hvilke felter der betyder noget.
Og hvis en scene stopper midtvejs med en afvisning, er det appens filter og ikke din prompt. Hvad hver slags filter gør, og hvorfor selv tolerante apps har et gulv, forklares i indholdsfiltre.